Hạ Long Bay

Efter et par dage i Hạ Nội, har vi bevæget os videre til Hạ Long Bay. Vi havde rigtig store forventninger til Hạ Long Bay, da det er must see i Việt Nam, og vi havde set billeder af det smukke esmeraldgrønne vand og kalkstensklipper.

Desværre var det ikke det syn der mødte os. Vi blev istedet mødt af byggelarm, støv og skyer der går så langt ned at de dækker de fleste klipper til og gør det hele trist og gråt at se på, selv det esmeraldgrønne vand ser gråt ud.

Vi har derfor besluttet, at bevæge os længere ned i Việt Nam, da vejret også hele næste uge skulle blive det samme her i Hạ Long Bay, skyet og atter skyet.
Vi har bestilt en sovebus til Huế denne skal vi med imorgen mandag eftermiddag også lander vi i Huế tirsdag morgen (busturen tager ca. 15 timer).

Udover at vi selvfølgelig blev skuffet over vejret i Hạ Long Bay og alt det byggeri de er igang med pga. den voksende turisme, så har vi det godt! Vi har fået spist en masse streetfood, bla. Phố (klar suppe med nudler og kød) og stegte ris.

Lige ude foran vores hostel er de f.eks. igang med at bygge en kæmpe forlystelsespark som skal blive en af Việt Nam største foræystelsesparker, så det både larmer og støver.

Men der er ingen tvivl om, at når de engang er færdige med at bygge langs kysten på Hạ Long Bay, så bliver det et sted med mange turister, men også et rigtig lækkert og smukt sted. Hvis det ellers bliver som de viser, på de plakater der hænger rundt omkring. Så måske man engang om 20 år skulle tage tilbage hertil og opleve det færdig bygget.

Men udover at vi ikke fik set den natur vi havde ønsket her, så har vi fået set en masse af byen, også de rigtig lokale steder. Vi var f.eks. fordi et lokalt marked hvor man kunne købe stort set alt. Markedet var i en gammel bygning, med lavt til loftet, indenfor var der beskidt, mudret på gangene, meget varmt, indelukket og der lugtede. Kød opbevarede de liggende frit ude på bordene, til stor fornøjelse for fluerne. Der var boder med tørret fisk, levende fisk som enten var i spande eller flamingo kasser, det mest grænseoverskridende var dog, da vi kom forbi et sted hvor der var høns i jernburer, som var proppet til renden. Vi gik derefter hurtig derfra igen, da det ikke var et rart sted at være.

Vi har en del udfordringer med at kommunikere med folk, da de er meget dårlige til engelsk. Men med lidt tegnsprog og efter et par forsøg plejer det som regel at lykkedes, og man forstår hinanden (sådan nogenlunde).