Her kommer endnu et opslag, og et langt et af dem, da der burde være net nok til det 😃 Vi kan desværre ikke oploade billeder fra hverken Indien eller her (Maldiverne), da nettet simpelthen ikke er hurtigt nok.. 😢 Vi håber dog at vi kan få lagt en masse billeder ud også på de tidligere opslag som mangler, når vi kommer til Singapore. Vi skal nok skrive når billederne er lagt op.
Det er sket en del siden sidst vi skrev. Vi er faldet godt til på den lokale ø, Bodufolhudhoo. Her bor der ca. 740-750 mennesker, selvom det virker som om der bor færre.
Vi har det meste af tiden været de eneste turister, der er dog her de sidste par dage kommet nogle flere. Så nu har vi ikke bikinistranden for os selv mere. Men det er nu meget rart at kunne snakke med nogle andre end dem der driver det Guest House vi bor på. Lokalbefolkningen er desværre ikke rigtig til at snakke med.
Men her i torsdags åbnede alle de små giftshops der er på øen pludselig op, også selvom de har været lukket den første uge vi var her. De vidste sig, at de kun havde åbent et par timer, fordi der var turister på besøg for et af de nærliggende resorter. Imens der var besøg fra resortet var lokalbefolkningen en del mere smilende og glade... Det kan man så tænke lidt over. Vi nåede heldigvis lige at få kigget i dem, inden de lukkede igen.
Man skal endelig ikke glemme at vi har æren at at bo lige vedsiden af øens en ud af to moskeer, og den anden er selvfølgelig lige vedsiden af bikinistranden. Men det har vi vænnet og til 😊
Vejret er også blevet RIGTIG godt, de første par dage var der lidt skyer og nogle enkelte regnbyer, men her den sidste uges tid har der været sol fra en skyfri himmel ☀️☀️
Vi har dog fået smagt en masse lokal mad, da Adil som er chef det sted vi bor, har serveret en masse for os. Bl.s. fisk i diverse afskygninger, salat, morgenmad, brød, også nogle små Chips ting som smager af Kims flæskesvær. Hvilket er lidt skørt da de er muslimer.
Som vi skrev sidst havde vi bestilt en dykkertur, hvor vi havde tre dyk. Vi endte dog med at tage afsted om tirsdagen istedet for om mandagen. Det var en rigtig god tur, og vi så lidt af hvert. Bla. en kæmpe stingray, en stor havspildpadde som vi kunne komme helt tæt på, manta rays og reef sharks.
GoPro kameraet bliver brugt en masse, da vi udover dykkerturen har vi snorklet næsten hver dag (flere gange om dagen), og også her har vi fået taget en masse billeder. Vi er nemlig så heldige at lige ud for bikinistranden er der et flot koralrev, hvor der er lidt af hver. Vi var så heldige at se en oppustet pufferfisk, endnu flere havdpildpadder, flere reef sharks, masser af sting rays, søpølser, moræne ål (store) og dragefisk. 😄
Vi har dog også fået en del sol, så nu kan man rent faktisk se vi har været ude og rejse ☀️
Her på torsdag d. 30, forlader vi øen og tilbringer den sidste nat i Male City. Dette gør vi af to grunde. Den første er fordi vi gerne vil opleve byen (hovedstaden) mere end da vi kørte igennem den for at købe GoPro kameraet, også den største grund fordi vi kan spare mange penge, på at tage herfra dagen før. Dette skyldes at den speedbåd vi tog herhen som koster $ 50 Per person ikke sejler om fredagen, hvor vi skal flyve. Og det betyder, at hvis vi ikke tog fra øen på torsdag ville vi ende med at skulle have en privat speedbåd eller et vandfly og det er MEGET dyrt.
Den eneste ulempe ved at bo på en så lukket ø er at Lasse mangler action. Han duer ærligt talt ikke til at være på en ø hvor der er meget lidt at foretage andet end at sole sig, snorkle og se fjernsyn om aftenen. Og endelig ikke glemme at man kan gå over og se de lokale spille fodbold omkring kl. 22 😊
For at sige det pænt så er han blevet mindre rastløst, så det er nok meget godt vi snart kommer til en by igen.
Selvom vi nu begge kommer til at savne Maldiverne, for der er virkelig smuk og utrolig stille her.
Vi har fået af vide af før tsunamien i 2004 skulle især strandene og koralrevene have været endnu smukkere, det lidt svært st forestille sig.
Når vi forlader øen her, rejser vi som tidligere nævnt til Singapore og er der i 5 nætter. Imens vi er i Singapore skal vi fejre Tennas fødselsdag på Marina Bay Sands og så ellers opleve byen. 😀
Derefter går turen til Bali, hvor vi skal være i 18 dage også går turen ellers hjem til Danmark... Ja, vi har allerede bestilt fly billetterne hjem, da vi inden vi rejser til Indonesien (Bali) skal have en flybillet ud af landet (sådan er reglerne).
Og det gjorte vi her forleden dag, både så det var gjort og får at få et bedre overblik over hvor mange penge vi kan bruge i henholdsvis Singapore og Bali 😀
Flybilletter hjem har indtil videre været de dyreste lidt over 10.000 kr. for os begge to. Vi er dog så heldige at vi havde kigget på priserne forskellige dage og at den 25 juli var billigst, hvilket også er en grundet til vi tager hjem når vi gør. Vi er endda så "heldige" at vi kun har en mellemlanding i Dubai på lidt over 3 timer, hvor vi herefter skal flyve med den store Airbus 380'er hjem til København. Det var nemlig kun 500kr. dyrere at flyve med den hjem, også tager det kun 19 timer og en mellemlanding, istedet for 25 timer og 3 mellemlandinger 😀 Så vi synes selv de 500kr. er givet godt ud.
Det er dog mærkeligt at have flybilletten hjem, det gør enden på rejsen meget mere realistisk, hvor det før har været om lang tid, og vi hele tiden har sagt til os selv det tager vi til den tid, den tid var så nu. 😢😢
Knud og kram fra solrige og varme Maldiverne ❤️