fredag den 17. juni 2016

Maldiverne

Hej igen 😊
Så kom vi ENDELIG til Maldiverne efter en 17 timers lang rejse fra Indien til Maldiverne 💤







Vi landede i Malé lufthavn og bliver mødt af en utrolig rar fyr fra hotellet, som skal sørge for vi kommer godt over til øen.
Vi sejlede så fra Malé lufthavn over til Malé City (det tog 10 min.), og derfra tog vi en speedbåd ud til øen (tog ca. 2 timer). Dette var dog ikke den mest behagelige oplevelse, da vi på et tidspunkt sejlede på nærmest åbent hav, hvilket resulteret i speedbåden med fuld fart fremad, fik nogle ordentlige ryk i sig. Men vi kom frem 😉 Og vi sparede en masse penge ved, at tage forbi Malé City og tage en speedbåd derfra end at få arrangeret en privat speedbåd fra lufthavnen.

Vi er så "heldige" at det er Ramadan den her måned, og da Maldiverne er et MEGET muslimsk land, det betyder at der kun én restaurant på øen der har åbent, hvor der normalt skulle være 3. (Dog skal maden bestilles nogen timer før, da de ikke bare laver maden, igen pga. ramadanen.)

Inden vi tog speedbåden, nåede vi ved hjælp af vores rare pickup fyr, at finde et sted hvor vi kunne købe et kamera til at dykke/snorkle med 🐠🐟🐡🐬
Vi endte med at købe et GoPro kamera, da det vidste sig at være den billigste løsning. Så nu kan vi tage nogle gode billeder fra vores dykker/snorkel ture 😊 Det er såmen allerede blevet taget i brug idag. Vi snorklede nemlig langs bikini Beach (en afskærmet strand, hvor man sole sig, og det er det eneste sted man må have bikini på her på øen, udover der hvor vi bor).
Det skal hermed også siges at Lasse er i den syvende himmel over at have fået noget nyt "legetøj", og er ikke meget for at slippe det så Tenna kan få lov at tage nogle billeder. 😊




Vi har også allerede bestilt en dykkertur til på mandag, da vi simpelthen ikke kan vente med at komme ud og opleve det smukke koralrev og fiskene som Maldiverne gemmer på (reef sharks, manta rays og hav skildpadder og mange andre dyr).)😃
Vi er faldet godt til, vi skal dog lige vende os til den lokale ø. Mest pga Ramadaen så derfor har mange af de små butikker der normalt har åbent, lukket.. Så det lidt øv, men vi klarer den.
Vi har et fint lille stykke strand hvor vi må have bikini og have bar mave 😃
Det er dog ikke nogle hemmelighed, at vi allerhelst så os selv på et af resorterne, men det er simpelthen nogle vanvittige priser og vi har stadig to lande endnu vi skal til. Og nu oplever vi den rigtige maldivske kultur, som vi heller ikke ville have haft gjort på et resort, da de oftest er på en ø for sig selv. Selvom det nu havde været lidt lækkert. Derfor er vi blevet enige om at når vi engang har sparet sammen, så skal vi til Maldiverne igen og bo på et resort (dyrt resort i en bungalow ude i vandet, med egen trappe til vandet.). Vi er nemlig allerede blevet helt forelsket i Maldiverne 😍

Mange knusser fra Maldives Islands


Ingen kommentarer:

Send en kommentar